Det gør du altså bare ikke, sagde min voksne datter, da jeg truede med at forære hendes søn og mit ældste barnebarn, Kasper, et trommesæt, som han ønsker sig til sin fødselsdag, når han i næste uge fylder 12 år.
Jeg kunne selvfølgelig godt se hendes problem, for da hun for får år siden blev skilt fra Kaspers far, måtte hun flytte fra deres hidtidige parcelhus og i en lejlighed, for der var ikke økonomi til at blive boende i huset som enlig mor. Og i en lejlighed, hvor der ikke er alverden af plads, er det nok ikke så smart at give en 12-årige dreng et trommesæt, for det kan gøre tilværelsen temmelig uudholdelig for hende og for den sags skyld også for naboerne.
Men Kasper er altså meget interesseret i musik, så jeg vil gerne give ham et eller andet instrument i fødselsdagsgave, fordi jeg også mener, at det er en sund interesse. Så jeg spurgte min datter, om Kasper på noget tidspunkt har nævnt andre musikinstrumenter, han kunne være interesseret i, men det mente hun nu ikke at have hørt ham give udtryk for. I øvrigt havde hun heller aldrig hørt ham sige, at han ønskede sig et trommesæt, men det hænger nu nok sammen med, at han er fuldt ud klar over, at hun ville protestere vildt, hvis hun hørte om det ønske, så det er nok kun mig, han har fortalt det til. Og han har da givet mig et link til en butik, der sælger ganske billige musikinstrumenter: https://www.danguitar.dk/musikinstrumenter
Jeg besluttede mig for at tage en snak med Kasper om hans ønsker og gøre ham opmærksom på, at der jo er mange andre slags musikinstrumenter, som man kan spille rigtige melodier på, selv om man spiller for sig selv. Det kan man trods alt ikke på trommer.
Kasper er en fornuftig dreng, så han kunne godt indse, at lige netop et trommesæt måske ikke er det helt rigtige at spille på i en mindre lejlighed med mange naboer tæt på. Og jeg kunne faktisk mærke på ham, at det med trommesættet som ønske nok var mere eller mindre en tilfældighed, og han kunne godt indse, at hvis han skulle spille for sig selv, ville det være smartere med et instrument, hvor man kan spille rigtige melodier på.
Han var lige ved at falde ned af stolen af grin, da jeg foreslog ham, at han skulle begynde at spille på melodica. Kaspers interesse for musik handler selvfølgelig ikke lige om den type musik, som man spiller på en melodica, for det hører vist til sjældenhederne, at man bruger det musikinstrument til rockmusik.
Jeg havde besluttet mig for at give Kasper en pæn gave, så jeg gav ham næsten stort set frit valg blandt musikinstrumenter, han ville ønske sig. Han tænkte lidt over det og spurgte mig, om man kan øve sig på en almindelig guitar og så senere spille det samme på en elektrisk guitar, som man bruger til rockmusik.
Det forsikrede jeg ham om, at man sagtens kan, så enden på det hele bliver, at Kasper får en guitar i gave til sin fødselsdag.
