En af mine venner fra fodboldklubben, Claus, overraskede os alle sammen for nogle uger siden, da han kom kørende til træning for oldboys holdet i en spritny og lækker Audi A8, som normalt er en bil, der på grund af prisen er forbeholdt ministre, generaldirektører og den slags. Men Claus steg ud af sin Audi med en mine, som om det var den naturligste ting i verden, at han kom kørende i sådan en.
Min første tanke var, at han måtte have lånt den dyre bil af en eller anden, men han kunne selvfølgelig også have vundet en stor gevinst i lotto eller sådan noget. På mit spørgsmål svarede Claus ja til, at det såmænd var hans egen bil, som han havde hentet hos forhandleren dagen før.
Og så er det, man tænker, hvordan en almindelig lagerarbejder kan få råd til sådan et køretøj, for den ganske almindelige løn, man får i den slags job, rækker bestemt ikke til at købe en bil i prisklassen langt over en million kroner.
Mens vi klædte om til træningen fortalte Claus beredvilligt, at han i et stykke tid havde forhandlet med et stort, internationalt edb-firma, som selv havde henvendt sig til ham og udtrykt interesse for at købe rettighederne til et edb-program, som Claus selv havde udviklet. De forhandlinger var nu resulteret i, at software-koncernen havde købt hans hjemmestrikkede program for et tocifret millionbeløb, så udover den fine bil var Claus nu også gået på jagt efter et nyt hus til sig selv og familien.
Claus har tidligere fortalt om, hvordan han gennem lang tid på amatørbasis har puslet med et edb-program til avanceret lagerstyring.
Det havde gennem flere år irriteret Claus, at han og hans kolleger skulle spilde en masse tid, fordi det program, de brugte til lagerstyring i den virksomhed, hvor han er ansat, efter hans mening slet ikke var den hjælp i det daglige, som man kunne ønske.
Claus har lige siden sin pure ungdom interesseret sig meget for programmering, og han har i tidens løb hjulpet mange af os andre med forskellige problemer relateret til it, for han er virkelig dygtig på det felt.
Så på et tidspunkt begyndte han at strikke et nyt program sammen til lagerstyring på det lager, hvor han arbejder. Da han var færdig med det, gav virksomhedens ledelse lov til, at han kunne installere det på lagerets computere og bruge det i en forsøgsperiode.
Det virkede helt efter hensigten, og jeg kan huske, at Claus en overgang begyndte at få lidt røde ører, for programmet lettede arbejdet på lageret så meget, at det faktisk gjorde et par mand overflødige. Men Claus var så heldig, at firmaet var inde i en rivende udvikling, så det kom ikke på tale at afskedige nogen, for de overflødige kolleger kunne sagtens bruges andre steder i virksomheden.
Claus fik dengang en pæn erkendtlighed af firmaet, men nu havde en softwarekoncern altså fået nys om hans nyudviklede edb-program, så hele historien er endt med at gøre Claus til en velhavende mand.
