Kan du huske det her spil?
Stratego-spillet er et klassisk brætspil, som rigtig mange kender fra sin barndom.
Det blev flittigt spillet i de danske hjem, hvor man spillede mod både venner og familie.
Stratego handler generelt set om, at vinde over modstanderen ved, at finde en speciel brik, som denne forsøger at holde skjult.
Man kan derudover tage andre brikker, hvis værdien på ens egen brik er højere end den andens brik. På den måde kunne man placere sine brikker på den bedste måde for at snyde modstanderen til at miste sine brikker.
Modsat skak, ved man altså ikke, hvilken brik man angriber, da alle modstanderens brikker er skjulte – man kan udelukkende se deres placering.
Udfordrede din strategiske sans og hjerne
Stratego er ikke blot et sjovt og hyggeligt spil.
Det er ligeså meget en mental udfordring at spille spillet. Man skal placere sine brikker bedst alt efter, hvordan man tror sin modstander tænker. Man skal prøve at gætte den anden spillers tankegang og mentalitet.
Det kan være meget udfordrende og sjovt. Derudover så skal man også selv overveje sine træk nøje. Et forkert træk kan betyde, at man taber.
Placering af sine vigtige og gode brikker er yderst vigtig, da de meget gerne skal være bevægelige. Det er nogle, som man altid skal have til rådighed og kunne bruge, hvis man virkelig får brug for dem.
Nogle legede det også udenfor i hold
Stratego er dog heller ikke bare et brætspil.
Man kunne også spille det udenfor med sine venner.
Man kunne have flere forskellige hold alt efter, hvor mange spillere man var.
Det foregik ved, at man deler nogle Stratego-kort ud blandt hinanden og derefter går man i krig mod de andre hold.
Det handler så om, at få fat i modstandernes specielle kort, som giver sejren.
Herefter kan man løbe rundt ligesom i fangeleg og tage hinandens kort, hvis man ved hvilken værdi deres kort har.
Meget sjov og nem motion for børn, da det er virkelig sjovt.