Så er vi på den igen. Min datter har udlængsel. Hun er i begyndelsen af 20’erne og har altid haft det der gen, som hun har arvet fra sin far: At komme ud i verden og opleve den. Hendes far var sømand. Hun vil gerne være pilot. Og jeg har i mange år forsøgt at holde hende fra den verden.
Flyskræk
Jeg er bange for den. For det første ved jeg fra første hånd, at piloter ikke er lykkelige. De tjener mange penge, men de har et arbejdspres, som er utroligt hårdt. Bare det at skulle tage ansvaret for alle passagererne ombord på flyet. Det er kæmpestort. Måske tænker vi ikke over det, når vi booker flybilletter til London. Men sådan er det. Der er ikke forskel på at flyve korte eller lange afstande. Ansvaret er det samme. At der så bare lige kommer en ekstra dimension ind, når man sidder der i 10 km højde over vandets overflade ude midt i Atlanterhavet og forsøger at finde ud af, hvor den nærmeste lufthavn er, hvis nu der skulle ske noget. Tro mig. Erfaring som pilot – det har jeg! Det er ikke altid sjovt, selv om det ofte ser glamourøst ud.
Forsinkelser ved flyvninger
Jeg forsøger at overbevise min datter om, at hun skal lade det ligge. Hverken pilot eller sømand. Nej, Hun skal blive i lande. Blive her, hvor der er sikkert. Og nøjes med at booke billige flybilletter, når hun gerne vil ud at rejse. At hun så kan gennemskue, at en flyforsinkelse skyldes, at et medlem af kabinens personale ikke kunne komme op til tiden, skal vi bare lade ligge i fred. Træthed og ansvar går nemlig ofte hånd i hånd. Og ja, selvom min datter ikke tror, hvad jeg siger, så ved jeg, at en dag vil hun forstå, hvorfor jeg er hård og nægter hende at lære at flyve.
