En weekend med arbejde på programmet

Det er en rigtig arbejdsweekend vi har gang i. Heldigvis er vejret med os. Og det er godt, da det primært er udendørs arbejde vi skal have fra hånden.

Formiddagen er gået med at klippe græsplænen og få samlet en masse nedfalden frugt sammen. Det er specielt æbler og blommer, som ligger i et ordentligt lag nogle steder i haven. Vi har nemlig flere æble- og blommetræer. Specielt blommerne er det rigtig rart at få væk. De ligger nemlig og gærer. Og det trækker en masse hvepse til, som åbenbart bare elsker gærede blommer. De styrter i hvert til i hobetal.

Eftermiddagen er godt i gang, og den går med at rense havemøbler og træterrasse. Begge dele skal nemlig have en tur inden efteråret og vinteren kommer. Havemøblerne skal have en gang olie, når de er blevet rengjort og terrassen skal males, ellers får den det hårdt, når vinterens sne og kulde sætter ind.

I morgen står den på endnu en omgang udendørs arbejde, hvis vejret holder. Så har jeg nemlig tænkt mig, at gå i gang med at male terrassen. Skulle det derimod blive dårligt vejr, skal jeg ikke frygte at blive arbejdsløs. Der er nemlig også indendørs opgaver, som venter på at blive taget hånd om. En af de første jeg vil tage fat i, er at få monteret dørhåndtag på vores nye døre. Det er nemlig ret irriterende, med døre uden håndtag, skal jeg hilse og sige.

Men så er den weekend nok også ved at være gået. Så går der nok et par uger inden vi sådan rigtig skal i gang igen. Men det bliver helt sikkert indenfor. For så skal vi nemlig i gang med at lave nyt køkken.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (1 vote cast)
En weekend med arbejde på programmet, 6.0 out of 6 based on 1 rating
Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *