En gammel veninde

I dag skulle jeg starte på et nyt kursus, som handlede om brugen af sociale medier i markedsføringsøjemed. Kurset foregår over 6 uger, og vi bliver omkring 8-10 personer på holdet. Jeg har set frem til kurset, og når det er gennemført, er det meningen, at jeg skal stå for firmaets facebookside og evt. andre relevante sociale medier.

Vi skulle møde på en skole i nærheden af min bopæl, men jeg havde alligevel afsat 45 min. til kørsel pga. morgentrafikken. Desuden havde jeg også brug for noget tid til at finde lokalet, hvor vi skulle være. Turen derind endte med at gå ret glat, så jeg var i rigtig god tid, da jeg fandt mig en stol i undervisningslokalet.

De andre deltagere på kurser begyndte så småt at komme også, og pludselig stod jeg overfor et kendt ansigt. Det var Charlotte, som jeg havde læst sammen med på universitetet. Dejligt at se hende igen. Vi havde så småt mistet kontakten, da hun efter endt studium var flyttet til Sjælland for at arbejde der. På det seneste havde hendes liv dog slået en del kolbøtter. Hendes mand var ulykkeligvis blevet slået ihjel i en trafikulykke og det firma, hvor hun arbejdede var gået konkurs. Hun havde derfor valgt at flytte tilbage til Jylland, hvor hun stadig havde meget familie og netværk, som hun kunne trække på i den svære tid.

Lige nu boede hun ved sine forældre, mens mange af hendes ejendele var opmagasineret på et depotrum. Det var netop lykkedes for hende at få solgt sit hus på Sjælland, og det var derfor den bedste løsning, indtil hun fandt sig en ny bolig. Det var rigtig dejligt at se Charlotte igen, og vi aftalte at mødes en aften, så vi rigtig kunne få tid til at snakke sammen.

 

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *