En af de mindre kendte danske ejendomsinvestorer er Christian Riiber, der siden han solgte sine Matas forretninger har beskæftiget sig primært med ejendomme i og omkring Hovedstaden. På et tidspunkt blev han sat i forbindelse med Kenneth Schwartz Thomsen, der bestemt også hører til i den mere kendte kategori. Vi kan dog fastslå, at Christian Riiber intet samarbejde har med Kenneth Schwartz Thomsen, og at enhver forbindelse mellem de ophørte tilbage i maj.
Når det er sagt: Det er umådeligt vanskeligt at have succes i Danmark uden at komme i negativt lys i en sensationshungrende og usmageligt blodtørstig presse, der i øvrigt udmærker sig ved en stadigt nedadgående kvalitete i det journalistiske. Men det er en helt anden snak.
Informationer om Christian Riiber
Christian Riiber er en relativt anonym person i det offentlige rum – uden tvivl fordi han som mange andre i hans branche foretrækker det sådan. Du tænker sikkert ikke selv så meget over, hvem der ejer de ejendomme, du passerer i den indre by hver dag, vel? Men det er faktisk mennesker som netop Christian Riiber, der ejer dem, vedligeholder dem og ofte står som garanter for, at disse ejendomme vedbliver at være attraktive i bybilledet.
Lidt information er der dog at finde om Christian Riiber:
Hvorfor er disse investorer interessante for pressen?
Ofte finder pressen en særlig forkærlighed for udvalgte personer i det danske erhvervsliv, som så trækkes gennem mudderet af ofte små og indebrændte “journalister”, der i mangel af egne evner kaster sig over at tilsvine mennesker, der i de fleste tilfælde er ganske uskyldige – eller uforskyldte er kommet i dårligt selskab.
Journalisterne gør det, fordi den danske mentalitet er således, at vi elsker historier af negativ karakter om mennesker, der har succes. Der er jo ikke nogen der gider skrive om en murerarbejdsmand, der kommer i slagsmål – men er det en fodboldspiller, er det bare guf for pressen. Og for folket, der elsker at se, at mennesker med succes også kan fejle.
Egentlig er det trist, det er sådan. Har du et bud på, hvorfor det er sådan?
