Din nabo er altså en genstridig mand. Han nægter pure at være med til at skifte raftehegnet i skellet. Han mener, at det er ok. Du ved dog, at det ikke er ok. Det er for lavt. Da du gerne vil være lovlydig, så mener du, at det skal bygges om. Du har forsøgt at vise ham den lokalplan, der definerer højden på hegn i jeres område. Din nabo ville simpelthen ikke læse den lille paragraf. I har en nabostrid kørende på grund af hans uvillighed. Du har ellers forsøgt at overbevise ham om, at I kan genbruge de fleste af rafterne, og derfor kun skal investere i nye – og højere – pæle og supplerende rafter. Derefter vil det heller ikke tage ret lang tid at få lavet selve hegnet. Men nej, du taler for døve ører.
Du er lovlydig så…
Da du er en lovlydig mand, så forventer du også, at andre er det. Men det har du måttet indse, ikke altid er tilfældet. Du føler derfor, at du er tvunget til at finde en advokat, der kender til hegnsloven og lokalplanerne og som kan hjælpe dig, så hegnet kan få den højde, det skal have. Du har derfor haft nogle samtaler med forskellige advokater. De fleste af dem er ikke specialister i hegnslov, nabostridigheder eller lokalplanerne for området. De arbejder oftest med erstatninger.
Forkert speciale
Du talte bl.a. med en advokat, der var ekspert i offererstatninger. Han grinte ikke ligefrem af dig. Men du kunne godt høre, at han syntes, at du var kommet helt forkert på den. Det var du sådan set også. Men når du nu ikke kender alle advokaterne i din by, så sker den slags jo. Advokaten, der ved alt om offererstatning, var dog flink nok. Han gav dig en henvisning til en kollega, som kan hjælpe dig.
Du fik et telefonnummer og ringede op til ham. Ganske rigtigt, den pågældende ved alt om lokalplaner, byggereglementet, hegnsloven og hvad højden på hegnet i skellet imellem jeres grunde skal være. Han fortalte dig, at han naturligvis vil hjælpe dig. Han oplyste dig om, at hvis hans henvendelser til din nabo ikke hjælper, så vil han sætte et hegnssyn i gang. Ikke fordi der er problemer med, hvor skellet ligger.
Så lærte du også om hævd
Der vil ikke blive tale om at sagen bliver til en sag om hævd – fx brugshævd. Nej, ved sådan et hegnssyn vil der højest blive tale om, at der vil blive sendt en landinspektør ud, som kan måle højden på hegnet i skellet helt præcist og derefter afgøre om det skal bygges højere op. Hans afgørelse vil være bestemmende – og følges den ikke, så kommer der en alvorligere sag ud af det. Den vil give naboen nogle omkostninger, som han med sikkerhed ikke har lyst til at påtage sig.
Efter samtalen med den advokat følte du dig roligere. Der vil ikke være nogle omkostninger for dig. Det vil være godt at få en afgørelse snart. Så du venter på, at advokaten henvender sig til naboen. I får forhåbentligt løst nabostriden, inden det bliver nødvendigt med et hegnssyn.